Køb af SBT hvalp
Hvis du overvejer at anskaffe dig en SBT hvalp, er der forskellige overvejelser, du skal gøre dig.
Det er vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i racen, så du ved, hvad det kræves af dig – således at alle parter; hund & mennesker bliver tilfredse.
Racen er i de senere år blevet mere populær, det er jo dejligt, men det gør også, at flere vil udnytte efterspørgslen til egen fordel, uden at tænke på racestandard eller sundhed.
En seriøs opdrætter lever FOR og ikke AF sine hunde.
Desværre er der ingen litteratur om SBT én på dansk, kun korte beskrivelser i diverse hundeleksika.
Der findes nogle gode engelske bøger, der er let tilgængelige.
Saml al den viden du kan; kontakt flere kenneler, tag på udstillinger eller arrangerede gåture for at tale med SBT ejere, og se de forskellige SBT typer; for det er der – en SBT er ikke blot en SBT; der er inden for racen forskellige typer, så det er en god ide, at researche grundigt inden du beslutter dig for, hvorfra du skal have din SBT.
Nedenstående er Dansk Kennel Klubs etiske anbefalinger; anbefalinger vil sige, at det dernæst er op til den enkelte opdrætter at følge disse.
Et kennelnavn borger ikke for kvalitet og er ikke et krav; men kan være et hint om, at man tager opdrættet seriøst.
Der findes også useriøse personer med kennelnavn.
- Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om avlsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl.
- Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
- En tæve bør ikke indgå i avlen, før den er fuldt udviklet.
- En tæve bør maksimalt have 4-5 kuld i sin levetid - og sidste kuld inden tæven fylder 8 år. Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så mindst én løbetid ikke udnyttes til parring.
- Hunde med arvelige defekter bør ikke anvendes i avl. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, bør naturligvis ikke gentages.
- Parring mellem hunde nærmere beslægtet end fætter-kusine bør undgås.
- Avl, hvor enkelte hunde antalsmæssigt dominerer avlen inden for en race, bør undgås.
- Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning.
- Opdrætteren bør give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og om racens egenskaber og behov.
- Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr.
Man kan gå ind på DKK`s Hunde web http://hundeweb.dk/, hvor man kan finde oplysninger om udstillingsplaceringer, afkom, søskende, antal kuld, antallet af anbefalede afkom pr. hund.
Efter en prøveperiode, er det kun medlemmer af DKK der kan søde i hundeweb databasen
På DKK´s hjemmeside, kan man ligeledes under ”avl og opdræt” finde relevant læsning.
Køb din SBT med DKK eller anden FCI godkendt stambog( hvis du importere fra udlandet); når du har besluttet dig for en SBT.
I din søgen efter en SBT, er det en god investering at kigge sig omkring; kontakt flere opdrættere; spørg om du må komme på besøg(de fleste vil gerne vise deres hunde frem), bed om at se forældre dyrene – et foto, hvis hannen f.eks. bor langt væk.
Forlang at se, hvor hundene opholder sig.
Opdrætteren skal have en indgående viden om racen og specifikke sygdomme.
Der er ingen dumme spørgsmål, og opdrætteren vil også stille dig spørgsmål, som du måske ikke havde forventet; men dette er et skridt på vejen, til at blive SBT ejer.
Held og lykke, med jeres nye familiemedlem.